Ib Hemming Hansen

Ib Hemming Hansen er manden bag Fur Smykkedesign. Det er ham der formgiver og designer de håndlavede unikasmykker i 14 karat massiv guld.

Ibs værksted ligger med Furs skov og bakkede landskab i ryggen. Det er midt i det særegne landskab, at han skaber sine smykker med naturen som inspiration. Du er altid velkommen til at komme og se det nuværende udvalg af smykker. Ring og lav en aftale, så slår Ib dørene op til en gylden verden.
 
Ib har formgivet naturens forskellige materialer, siden han som 16 årig gik i lære som tømrer. Siden blev han tømrermester og bygningskonstruktør med udvikling af eget byggesystem samt eksport af typehuse i høj kvalitet. Senere begyndte han at arbejde med naturens metaller, først sølv og senere guld.
 
Ib har gennem 15 år blandt andet tilegnet sig viden om og erfaring med guld gennem årlige, intensive kurser på Ravstedhus. Han er registret hos Ædelmetalkontrollen og de smykker, han skaber, får navnestemplet IB.
 
Smykkerne fra Fur Smykkedesign har som lovgivningen kræver det to stempler: Navnestemplet IB samt et holdighedsstempel der angiver hvor mange karat, smykket er lavet af. Det er din garanti for, at smykkerne fra Fur Smykkedesign lever op til kvalitet og lovgivning.